Du er her:  Forside › Praktisk info › Før operation

Del på Facebook


Før operation  


Ved din forundersøgelse har du fået udleveret informationsmateriale om netop den operation, du skal have foretaget.


Ved en planlagt operation kræves det, at man er fastende i mindst seks timer. Fasten gælder for fast føde, væske og tobaksrygning. Hvis du er i medicinsk behandling aftales medicinering før operationsdagen og på selve operationsdagen med lægen.

 
Hvad skal medbringes ved indlæggelsen?

  • De papirer du har modtaget fra os.
  • Din daglige medicin.
  • Hjælpemidler såsom briller, høreapparat eller egen kørestol.
  • Toiletartikler, hjemmesko, morgenkåbe, eventuelt joggingdragt.
  • Navn, adresse og telefonnummer på nærmeste pårørende.
  • Eventuelt en god bog.

På sengeafdelingen vil du blive budt velkommen af en sygeplejerske og informeret om, hvad der skal ske under indlæggelsen.
 
Inden operationen vil du få en samtale med en anæstesilæge, hvor i sammen planlægger hvilken bedøvelse, der skal anvendes, og hvordan dette foregår. Du kan læse mere om bedøvelse her.

Samtidig får du en kort samtale med kirurgen inden operationen.

2010 © Københavns Privathospital | Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby | Telefon: 45 933 933 | Telefax: 45 935 550 | Email: info@kbhprivat.dk